Gederne er drægtige i ca. 5 mdr. og læmmer fra 144 dag til 155 dag. Mest almindelig fra 147 –153 dage.
Geden kan gå lidt fra foderet de sidste dage. Man kan se og mærke, at haleroden bliver løs. Kønsorganerne hæver og bliver lyserøde og yveret vokser fra dag til dag.
Når opblokningen går i gang, kan geden gå hvileløst omkring og af og til skrabe i halmen, for derefter at vende sig om og snuse. Hun kan vende sig om mod sin mave og snakke med kiddene og hun lægger sig og rejser sig.
Så starter de egentlige pressevéer. I begyndelsen er der længe imellem veerne, men de kommer så tiere og tiere – til sidst med få minutters mellemrum. Der kommer lange slimklatter og måske går vandet. Der kommer en blære og man ser efterhånden de to små forklove og efter et par veer også snuden. Så ved man kiddet ligger korrekt og skal bare være tålmodig.
Både den normal stilling og en baglæns fødsel, hvor bagbenene kommer først, klarer geden som oftest selv. Kun hvis bagbenene længe hænger ud, uden at der sker noget, skal man gribe ind: Kiddet kan drukne, hvis det sidder fast for længe. Man kan i det tilfælde – mens geden har en presseve – forsigtigt trække i benene: Altid trække nedad mod gulvet. Hvis geden har pressevéer og vandet er gået, skal kiddet ud i løbet af en time. Hvis der ikke rigtig sker noget, må man finde ud af om kiddene ligger forkert og har brug for hjælp til at blive vendt. Få fat i dyrlægen eller en erfaren avler.
Kid kan også fødes uden at hinden brister. Hvis moderen ikke straks får bidt hul eller kiddet sparker sig fri, skal man gribe ind, så kiddet kan få luft. Man river den seje hinde itu og tager slimen væk fra munden på kiddet. Er kiddet meget slapt kan man kan svinge det rundt i bagbenene og massere lungerne. Evt. tørres kiddet med noget halm / håndklæde for at understøtte vejrtrækningen. Derefter er det bedst, at overlade resten til moderen, som skal slikke kiddet.
Kiddene finder/søger patten og får råmælken. Der er vigtige antistoffer i råmælken, som kiddet skal have indenfor de første 6 levetimer. Man kan selv malke propperne ud, til man ser mælken i en god stråle. Man kan hjælpe kiddene med at finde patten, hvis man synes, så ved man at alle kid har drukket. Så er det tid til at give mor og børn fred til at lære hinandes lugte og lyde at kende.
Geden elsker at få varmt vand med salt og sukker – lige efter læmning – og gerne et par dage mere
Efterbyrden kommer som regel kort efter sidste kid. Geden må gerne æde den, hvis der ligger noget tilbage, må man gerne fjerne det. Uddrives efterbyrden ikke, kan det medføre børbetændelse ledsaget af nedsat eller ophørt ædelyst, påvirket almenbefindende, fremkomst af inficeret flåd fra skeden, nedsat eller ophørt mælkeproduktion og dermed utrivelighed hos kiddene og eventuelt senere problemer med etablering af ny drægtighed. Man må aldrig selv trække i efterbyrden, hvis der bliver ved med at hænge noget efter 12 timer, må man have dyrlæge.
Kiddene: Få timer efter de har fået råmælk: Afføring. Først sort tarmbeg, derefter gul klistret afførring. Hvis det løber ned ad benene på kiddene, har moderen meget rigelig mælk. Pas på det ikke stopper tarmåbningen og vask kiddet af, hvis det er klistret under halen.
Kiddene tilbydes stråfoder med det samme. De skal kunne nå det i hækken eller tilbydes det på gulvet. Det er vigtigt, at drøvtyggerfunktionen kommer hurtigt i gang.
Tiden går nu med glæde, sjov og leg og kiddene lærer mere og mere af deres mor. Kiddene får samme status i flokken som moderen.
God fornøjelse med Jeres læmninger. Kontakt gerne DGU , hvis I har spørgsmål.