Opbevaringog sortering af mohair
Af Ane Thomassen – november 2017
Når dette læses, er de fleste besætninger færdige med at klippe mohairgeder for i år. Alle har forhåbentligt fået et passende udbytte.
Hos mange besætninger er der brug for at opbevare råmohairen i længere tid, ja i nogle tilfælde omkring 2 år, inden mohairen skal sendes til spinding eller sendes salg i Sydafrika.
Det er derfor vigtigt, at man behandler sin mohair med omtanke efter klipning.
Den store sortering er ikke nødvendig lige efter klipning, men det er nødvendigt, at man ikke pakker en fugtig eller beskidt ham tæt ind. Der er flere måder at opbevare den nyklippede mohair på, men fælles for alle måder er, at man skal sortere våd tismohair og gødningsrester fra, så dette ikke skader den øvrige mohair. Plasticsække/plasticposer skal man ikke bruge. Mohairen kan ikke ånde, og der skal ikke ret meget fugt til før hele hammen bliver fugtig i en plasticpose. De bedste poser at bruge er de hvide fibersække, som vi også bruger til at forsende mohairen i. Har man plads, er det en rigtig god ide at bruge pallerammer, hvor man kan smide den nyklippede ham i – evt. inddelt efter klipnumre, gedens alder ved klipning. Pallerne skal stå i et tørt rum, som helst skal være muse- og mølfrit.
Her hos mig bliver den nyklippede råmohair lagt på en plade med bund af tæt trådnet – maskestørrelse 1 gange 2,5 cm. Ved klipningen har jeg frasorteret den værst tilsmudsede mohair. Jeg breder mohairen godt ud, ryster op i den og lader den ligge – helst udenfor i solskin – i en times tid. Så tjekker jeg, at der ikke er gødning, klovstykker eller fugtig/våd mohair i hammen. Her er trådnettet godt, for dobbeltklip, lakridser mm falder nemt igennem. Hø, halm og andre vegetabiler (hos mig ellekogler, barkstykker, enkelte burrer mv.) går jeg ikke så kraftigt efter på nuværende tidspunkt. Da jeg ikke har så meget plads til min råmohair, er jeg nødt til at komme den i sække allerede nu. Jeg bruger de hvide vævede sække, som tillader en vis grad af luft til mohairen. På sækken kan jeg skrive navn på geden, dato, hvilket klip, der er tale om. Husk at veje hver enkelt ham og at indberette vægten, hvis du kører enkeltdyrsregistrering. Klippemængden tæller med til dyrets indeks, og antal klip og gennemsnitsvægten af disse klip kommer med på stamtavlen.
Senere, når der kommer en dejlig solskinsdag, tager jeg hammen ud på trådnettet igen og sorterer lidt bedre – de største fremmedelementer og alt for tilsmudset mohair tages fra. Mohair der er misfarvet af urin accepteres med op til 1/3 del af lokken. Mohair, der er så filtret, at man ikke kan rykke det fra hinanden sorteres også fra. Herefter lægger jeg hammen i sække med andre hamme. På sækkene skriver jeg grundklassificering Kid, 2., 3. eller 4. klip eller blot ung ged, voksen ged og ditto buk. Man kan også lade være med at skrive noget og bare blande hele molevitten sammen. Det kommer an på, hvilke planer man har med sin råmohair. Jeg putter ca. 10 kg i hver sæk, så ligger det ikke for mast.
Hvor meget man gør ud af sorteringen afhænger i høj grad af hvordan man vil bruge sin mohair.
Hvis man vælger at sende sin mohair til Sydafrika med DGU’s indsamling, er det ikke nødvendigt at sortere særlig omhyggeligt, og man kan fint blande de forskellige klipnumre og buk og ged i samme sæk.
Samil i Sydafrika håndsorterer hver sæk meget omhyggeligt, og jeg får ikke ekstra betaling for at have brugt ekstra tid på sorteringen inden afsendelsen.
Skal man derimod have sin mohair spundet til garn, er det vigtigt med en grundig sortering. Det er begrænset, hvor meget spinderiet kan gøre ved en ham fuld af hø og halm, og man kan nemt se i sit færdige garn, om der har været meget af den slags. Her gælder det om at være omhyggelig med sin sortering, så spinderiet kan få en fin råvare at arbejde med. God kvalitet forøger jo også glæden ved at få garn hjem fra sine egne dyr.
I år havde jeg fået den gode ide at få mine mohairsække væk fra betongulvet ved at placere dem på et lag sokkelsten, jeg har stående. Skrev jeg god idé? Det var det så ikke! For sokkelstenene samler fugt fra betongulvet, der af og til kan blive vådt, når det regner kraftigt uden for.
De nederste sække var ikke særlig pæne at kigge på, og en sæk med flere hamme (heldigvis voksne bukkehamme) måtte kasseres. Øv! Så lærte jeg da det!
Jeg ville ønske, at jeg havde et godt lunt rum med plads til pallerammer, hvor jeg kunne komme mine luftede hamme i efter klipning, og så først pakke i sække, når det skal bruges. Men jeg er nødt til at have det i sækkene hele tiden. Min metode er selvfølgelig lidt tidskrævende, men jeg hygger mig meget med at se på hammen igen ved 2. sortering. Jeg glæder mig over gode hamme, og kan danne mig et overblik over det enkelte dyrs ydelse. Ofte bliver jeg glædeligt overrasket!
Jeg får ikke selv lavet garn, men sender mit mohair til Sydafrika hvert andet år. Så venter jeg spændt på afregningen – og ikke mindst på den klassificering og beskrivelse af min mohair, som følger med. Det er altid spændende at se, om man har fået en fremgang i kvaliteten siden sidste gang. Har min avlsstrategi virket efter hensigten, eller skal jeg skifte ud i dyreflokken!
Mohairen luftes!