Standard

Anglo nubisk racestandard 2008. 

Hoved
Kort, med afstanden fra kindbenets nederste del til hovedets højeste punkt lig med afstanden fra næseborene til kæbeleddet. ( Vær opmærksom på at kæbeled/ kindben ikke er det samme) Udtalt konveks næseryg. Hovedet bæres højt. Bukkens hoved er kraftigere end gedens, uden at være groft. En skæv næseryg accepteres ikke.

Mund
Tænderne bør berøre overkæbens hårde plade, men underbid trækker ikke ned, når blot tænderne ikke er synlige. Racen har tendens til at miste sine tænder i en tidlig alder, dette er acceptabelt, hvis dyret kan holde en huld 3.

Øjne 
Øjnene er af middelstørrelse, mandelformede og skråtsiddende, med stor afstand i mellem. De er placeret på en linie fra starten af øreroden til midt på næsen. Udtrykket er årvågent.

Ører  
Ørene er lange brede og hængende, og skal mindst kunne nå sammen foran mulen. Øreroden er rørformet.

Horn 
Hvis hornet, bør hornene sidde med god afstand,  og bør følge hovedet i en bue bagud.

(Henstilling til dommergruppen, at der dispenseres for atypiske horn i en årrække, da hornstillingen ikke kendes på de afhornede dyr fra udlandet.)

Hals 
Lang og slank, uden halstitter.

Forpart 
Skuldrene er højt vinklede, og afrundede.

Ben

Benene skal være stærke og lige. Bagbenenes vinkel er stejl (i forhold til andre racer). Koderne skal være stærke. Klovene stærke og velformede. Bredt stillet for og bag.

Ryg

Ryggen er lige, krydset må være en smule højere end skulderkammen.

Bagpart

Krydset er langt og bredt i harmoni med kroppen. Krydset er fladt, hældningen er moderat. Halen bæres højt.

Rummelighed

Ryggen skal være bred,  lang, stærk og lige. Ribbenene lange og hvælvede. Geden skal være rummelig. Bukken kraftig og mere rummelig i forpart.

Yver

Yveret er rummeligt og godt tilhæftet hele vejen rundt, blødt og smidigt. Begge yverhalvdele skal være udviklet ens med et synligt ikke alt for stramt yverbånd. Mælkeårene store og fremtrædende. Symmetriske patter, der sidder med god afstand i mellem og peger en smule fremad. Patterne ikke for store og ikke for små, overgangen fra yver til patter skal være tydelig.

Mælkekanalerne så store, at en kraftig stråle kan passere.

Ikke tilladt:
Splitpatter, bipatter med mælkekanal og klumppatter.

Pung

2 store velformede ensartede testikler i en velformet pung, 2 patter.

Ikke tilladt:
Mere en 2 patter.
Diskvalificerende –  cryptocide bukke.

Hårlag

Kort og fint, lange hår kan forekomme.
Alle farver og aftegn er tilladt.

Helheds indtryk.Idealet er et årvågent, sundt og harmonisk dyr med bredt stillede lemmer og med den gode malkegeds kapacitet og formeringsevne. Bærer hovedet højt og stolt med majestætisk holdning.

Gedens udtryk skal være feminint, bukkens maskulint.

Højde
Udvokset geden 80 cm, bukken 90 cm.

 

Avlsmål og karakteristik for Anglo nubisk race. 

Ged:
Lette læmninger

Geden skal have et veludviklet moderinstinkt.

Geden skal i snit producere 2 livskraftige hurtigt voksende kid pr. år.

Solidt ophæftet rummeligt yver, med velformede patter.

Høj mælkeydelse – over 1000 kg. Pr. laktationsperiode,
Med stort fedtindhold på 5 % og et proteinindhold på 3,5%

Høj sygdomsresistens.

Gode frie bevægelser.

Stærke ben og klove.

Roligt temperament.

Buk:
Stor befrugtningsevne.

Velophængt pung med veludviklede testikler.

Høj sygdomsresistens.

Gode frie bevægelser.

Stærke ben og klove.

Roligt temperament.

Karakteristik:

Ged:
En stor, høj elegant og rummelig ged med lange hængeører og udpræget konveks næseryg.
Pelsen er kort.
Alle farver er tilladte. Geden kan være ensfarvet eller flerfarvet.
Geden er velproportioneret og har en feminin eksotisk udstråling.

Buk:
En stor høj og  maskulin buk med lange hængende ører og udpræget konveks næseryg.
Alle farver er tilladte. Bukken kan være ensfarvet eller flerfarvet.
Kan have lidt længere pels i forhold til hundyr, og skæg.
Bukken er velproportioneret dog med vægten lagt på hoved og halsparti.

Racen er velegnet som malkeged i store og små besætninger, og er et nyt supplement til kendte danske malkegeder. Den adskiller sig fra disse i ydelse og udseende. Den har desuden et blidere temperament.
Der kan i dag skaffes blodfornyelse i flere lande bla. England, Holland og Tyskland.